Den første stol designet af Mathsson er modellen Gräshoppan. Stolen har et solidt træstel og et sæde lavet af gjord og blev designet i 1931 på bestilling af Värnamo-hospitalet. Stolene er imidlertid ikke værdsat af hverken personale eller patienter og er blevet gemt væk på hospitalets loft. På trods af kritikken gav Mathsson ikke op og fortsatte med at udforske siddemekanikken både praktisk og teoretisk. I 1936 fik Mathsson mulighed for at udstille sine værker på en separat udstilling på Röhsska Kunstslöjdmuseet. Udstillingen er et gennembrud, og Mathsson er inviteret til at deltage i verdensudstillingen i Paris senere i år.

Bruno Mathssons succes resulterer i hektiske år for den lille familievirksomhed, som sælger størstedelen af sin produktion til eksport. Udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 sætter en stopper for ekspansionen, og designeren må fokusere på hjemmemarkedet. Mathsson fortsætter med at udvikle sine produkter og begynder også at designe praktiske og funktionelle spiseborde. I denne periode udviklede han den klassiske hvilestol Pernilla 2 og hvilestolen Pernilla 3, opkaldt efter DN-journalisten Pernilla Tunberger efter et interview med Bruno Mathsson i 1943.

Efter krigens afslutning formåede designeren også at charmere svenskerne med sine designs, herunder sine praktiske og anvendelige spiseborde. Superellips-bordet, som han designede sammen med de danske designere Arne Jacobsen og Piet Hein, gjorde ham berømt. Bordet vil senere blive produceret af Fritz Hansen. Eva og Jetson er også blevet designikoner og er nu store favoritter, både i Sverige og på den internationale designscene.

Foruden stole, borde og borde har Bruno Mathsson også designet en lang række glashuse i Sverige, Danmark, Holland og Portugal. Blandt andet Villa Prenker i King's Landing. Flere af disse huse har et patenteret vinduessystem, Bruno Pane, som giver mulighed for store åbne områder. Bruno Mathssons eget sommerhus i Frösakull i Halmstad, der blev bygget i 1960, har været fredet siden 2007.