Nu lancerer vi varemærket Hem

Lige siden starten i 2016 har Hem haft en mission: at skabe design, der bevæger mennesker, viser nye perspektiver og skaber følelsesmæssig værdi. Siden Petrus Palmér i 2015 forlod Form Us With Love, som han grundlagde sammen med to venner efter at have studeret industrielt design på Linnéuniversitetet i Småland, har han set et behov for en møbelvirksomhed på denne side af det 21. århundrede, som taler til en ny generation.

– Jeg har savnet virksomheder, som virkelig har ambitioner om at forandre sig. En virksomhed, der fortsætter med at være meget tæt på designerne og skaberne – som er lidt bredere, ikke kun designere, men også kunstnere, der har stærke udtryk. Som en moderne designvirksomhed, der eksisterede for 50, 60, 70 år siden, men som ikke rigtig er startet i dag. Der er både en smule nostalgi og en masse progressiv tænkning, siger Petrus Palmér og nævner, at han er vokset op med klassikere, alt fra Cassina og Vitra til Herman Miller.

– Den modernistiske idé om design er synonym med disse virksomheder og designere. Home er en udvikling, der står på skuldrene af disse giganter, men som finder en ny generation af udøvere, der skaber nye ideer og en ny kultur, som vi samles om.

I årenes løb har Hem samarbejdet med designere som Max Lamb, Kwangho Lee, Faye Toogood og Sabine Marcelis – alle skabere, der er blevet anerkendt for deres stærke udtryk. I 2022 lancerede Hem også Hem X, en platform for begrænsede, håndlavede udgaver af design. De spænder fra træskulpturer til kandelabre og skamler. Den røde tråd er objekter med stærke udtryk.

Jeg hader hverdagen. Når det bare er funktion, så bliver det banalt. Jeg synes, man kan se i Hems DNA, at der ligger en masse kærlighed bag hvert eneste objekt. Og der er altid en tanke, som er meget dybere end bare funktion.

Ideen med Hem er at skabe magi, siger Petrus Palmér. At skabe øjeblikke, hvor man kan beundre et objekt på grund af den måde, det er lavet på, eller historien bag det.

– Jeg synes, livet er til for disse øjeblikke, hvor der er en historie. Jeg hader hverdagen. Når det bare er funktion, så bliver det banalt. Jeg synes, man kan se i Hems DNA, at der ligger en masse kærlighed bag hvert eneste objekt. Og der er altid en tanke, som er meget dybere end bare funktion. Det er ret sympatisk for indretningsdesign, fordi det er brugsgenstande. Det er noget, der skal bruges og ikke bare kigges på. Men når alt kommer til alt, er funktion alene ikke nok; der skal være en kulturel værdi og en følelse i produkterne, som går ud over det hverdagsagtige. Vi føler os måske tættere på kunst end på design. Kunst er godt på den måde, fordi det er frit. Der er ikke noget krav om funktion.

Hvad er din definition af et hjem?
– Jeg vil gerne omgive mig med ting, der har værdi. Det handler ikke kun om funktion, men mere om følelsen. Og så bliver genstandene på en måde stedfortrædere for det. Det er ting, som du har købt for at have en stærk forbindelse til det udtryk eller til historien bag det. Det kan stå for forskellige ting for forskellige mennesker, men genstandene bliver et eller andet sted det, vi omgiver os med for at skabe en følelse eller for at sige noget om os selv eller for at fortælle noget om det liv, du lever, og den kultur, du deler.

Hvad betyder det, at interiørdesign kan være kultur eller kunst?
– Som samfund har vi overindekseret på effektivitet og komfort. Vi har brug for flere ting, der vækker genklang og ikke er så strømlinede. I dag tiltrækkes vi af ting, der får os til at føle noget, eller som har noget at tale om, eller som kan imponere og inspirere os. Hems funktion er at være en sådan virksomhed, at det, vi gør, står for noget. Vi arbejder med både designere og kunstnere, som alle har deres egen identitet og deres egne veje at gå - eller drivkræfter. Det afhænger lidt af, hvad det er for et produkt. Men det, der altid er sandt, er, at der ligger en masse passion bag. For eksempel David Taylor, som lavede disse Knuckle-lamper, som han bøjede ud af metalrør. Han har dedikeret sit liv til det. Han bøjer og bøjer og former metal på alle mulige måder. Han søger efter noget og udtrykker sig på den måde. Jeg synes, at enhver form for designer, der har en indre motivation til at udforske materiale, udtryk eller form, er kultur. Der bliver det et eller andet sted: Hvem er du? Hvorfor gør du det her? Hvorfor ligner det noget, jeg ikke har set før? Det er meget spændende. Det skaber en dialog, en følelse af at høre til. Det bedste ord, jeg kan finde, er kultur - de ting, vi samles om.

Du har sagt, at designbranchen befinder sig i en identitetskrise, hvad skal der til for at komme ud af den?
– Jeg tror, vi har brug for mod. At vi holder op med at overindeksere på effektivitet og i stedet tør omfavne det, der er håndværksmæssigt eller mærkeligt, som udforsker noget andet. Ting, der ikke er mainstream. Det er det næste skridt for design som disciplin og interiørdesign. Modernismens idé om, at vi skal strømline og skabe enkle løsninger for mange, den holder ikke længere. Det har vi ikke brug for. Alle i Vesten har, hvad de har brug for. Vi har ikke brug for det længere. Men vi er mennesker. Uanset om det er mad, musik, kunst eller møbler. Vi udtrykker os hele tiden. Vi skaber nye ting hele tiden. Vi har brug for det, og vi vil ikke holde op med at gøre det.

Er det også en mere bæredygtig måde at anskue design på?
– Ja, det er det. Det, der ellers sker, er, at det bare er en nedadgående spiral. Du får mere for færre penge. Og det skal ud til flere mennesker. Det er det, vi kæmper imod nu. Fast fashion og fast furniture, dvs. alle dem, der er mindre omhyggelige og skubber tingene ud for at maksimere. Det bidrager til, at produkterne har mindre værdi, og vi beholder dem i kortere tid. Vi har ingen følelsesmæssig tilknytning til dem. Så pr. definition er det spild af tid.

Vi prøver at finde designere, som er kommet langt i deres karriere, men som stadig er på deres rejse. Som stadig udvikler sig og prøver nye ting. Progressiv er det ord, jeg godt kan lide at bruge. Det er udøvere, som vil noget, som har et indre drive.

Fortæl os om Hems designsamarbejder. Hvordan finder I de designere, I arbejder sammen med?   
– Vi har en meget stærk fremadrettet tankegang. Vi prøver at finde designere, som er kommet langt i deres karriere, men som stadig er på deres rejse. Som stadig udvikler sig og prøver nye ting. Progressiv er det ord, jeg godt kan lide at bruge. Det er udøvere, som vil noget, som har et indre drive. Som ikke designer på baggrund af en brief, men har en anden ambition. Så bliver det spændende. Der kan ske uventede ting, og det kan være udtryk eller processer, der ser anderledes ud. Det kan for eksempel være Faye Toogood, som har en unik måde at se på form, farve og materialer. Eller Kwangho Lee, en sydkoreansk designer, som primært er kunstner. Hans produkter bliver en effekt af teknologien. Vi har også mange andre sære fugle, som vi arbejder med, alle med deres eget indre kompas. Når journalister sætter etiketter på, bliver vi ofte defineret som en slags ny Memphis, det bliver en progressiv bevægelse, en slags antagonist, fordi vi ønsker at bevæge os fremad, vi ønsker at udfordre, og vi ønsker at finde nye spor.

Har du et møbel, som overraskede dig, da det kom?
– Det er det, der er mest spændende. Vi er ikke sikre på, hvad folk vil synes. Vi har en fornemmelse af, at det føles spændende, men vi aner ikke, hvad kunderne vil synes. Ofte viser det sig at være meget godt. Man kan stole ret meget på sin mavefornemmelse. Sabine Marcelis Boa Pouf, for eksempel, er den slags produkt, som føles direkte dumt, når man beskriver det. En stor ring, eller en donut, som folk elsker. Sådanne produkter får man ikke, hvis man giver en brief. Hvis du siger, at du vil have en bænk - og den skal være så høj, og den skal koste så meget, så får du nok ikke den donut. Men på den anden side, hvis hun får lov til at tænke frit, og hun får lov til at gøre det, hun har lyst til, og som hun virkelig brænder for, så får du det. Jeg tror, vi har flere af den slags eksempler, hvor vi virkelig har lænet os op ad disse udøvere og stolet på, at de har et indre kompas. Og når vi føler, at det er det rigtige at gøre, og investerer i det hele vejen, bliver det ofte godt.

Hvad er de største udfordringer forude?
– Modernismen har været sådan et utroligt stærkt kapitel, men nu skal vi videre. Det er det, der er både udfordrende og spændende, at det er uskrevet. Jeg ser, at mange af de mennesker, vi arbejder med, og som inspirerer mig, går i en helt anden retning. De arbejder med håndværk eller med uventede materialer i kontekst, eller de udvisker designrollen og tør måske at være bredere. Jeg tror, at hvis design og indretning skal udvikle sig, er man nødt til at omfavne det. Man er også nødt til at opdrage kunderne til at se på møbler og interiørdesign mere som følelsesmæssige ting, som de er klar til at investere i, og se dem mere som kunstobjekter end brugsgenstande.

Er dit eget hjem et vigtigt sted for dig at udforske design?  
– Det er det helt sikkert. Jeg er glad hver dag, når jeg kan omgive mig med ting, som jeg kan lide. Og det kan være enkle ting. At have noget i en meget større størrelse, end det er. Vi har en blå pen derhjemme på væggen af Leo Eklund fra Hem X-kollektionen, som gør mig glad hver dag. Det kan være simple ting som størrelse, farve eller perspektiv. Bare følelsen af, at der er et lille glimt i øjet. Ja, for at få pulsen lidt op.