Karins nye farver

Bruno Mathsson mødte sin kommende kone Karin Swärd i 1940'erne, og i 1969 designede han det første møbel dedikeret til hende. Karin-lænestolen blev hurtigt en klassiker, og fire år senere blev efterfølgeren Karin 73 lanceret.

Spol næsten et halvt århundrede frem, og Nordiska Galleriet og DUX inviterer Bruno Mathssons møbler ind i et nyt årtusinde. Inspireret af Karin 73's evne til at bevæge sig mellem generationer, er lænestolens tidløse design bragt sammen med nutidens puls og klædt i to nye farver. Lænestolen sælges eksklusivt hos Nordiska Galleriet i et begrænset oplag i grøn og lilla med ti nummererede eksemplarer pr. farve.

Designet er ikke blevet ændret. Dybe hæftninger i ryg og sæde giver den et retroinspireret look. Den har også ben med hjul, som gør den nem at placere og flytte.

"Det ultimative møde er en kunst, og det burde det ikke være."

Bruno Mathsson var designer, kunstner og arkitekt - en innovatør i konstant udvikling. Han betragtes som den designer, der har haft størst indflydelse på moderne svensk møbeldesign. Mathsson voksede op i Värnamo som tømrerlærling i en familie med flere generationer af tømrere. Samtidig var han fascineret af mulighederne for at udvikle møblernes funktion og form, og drevet af funktionalismens ideer begyndte han at studere på egen hånd. I 1929 fik han adgang til bøger og tidsskrifter fra Röhsska Konstslöjdmuseum, og snart blev kasser med bøger sendt med tog mellem Värnamo og Göteborg.

I et forsøg på at teste sine teorier fik Bruno Mathsson mulighed for at designe en stol til hospitalet i Värnamo i 1931. Personalet syntes dog, at stolen var så grim, at de gemte den væk på loftet - kun for at hente den frem igen efter Mathssons gennembrud.

Han fik sit internationale gennembrud i 1937 på verdensudstillingen Expo i Paris, efterfulgt af en næsten 50 år lang karriere, der er anerkendt over hele verden. Bruno Mathsson har modtaget flere priser og har udstillet på museer og udstillinger fra USA til Japan.

"Den ultimative siddeplads er en kunst, hvilket den ikke bør være. I stedet skal siddemøbler laves med en sådan kunst, at det ikke er en kunst at sidde i dem", skulle Bruno Mathsson have sagt. Måske var det også takket være hans evne til aldrig at stoppe med at udforske møblernes design og funktion, at han opnåede det kunststykke at være både i takt med tiden og forud for den på samme tid.