Rene fantasier

Historien om Edra begynder i en landsby lige under Pisa i Italien, med et par tusinde indbyggere og en traditionel toscansk klynge af møbelproducenter. Det er den slags sted, hvor det er almindeligt, at en seksårig begynder at lave møbler i sommerferien, og det er sådan, far Mazzei opdagede sin passion, og hvordan han har givet den videre til sine søskende Valerio og Monica Mazzei.

De to søskende begyndte at udstikke deres egen kurs i 1987 sammen med Massimo Morozzi, der er kendt som et medlem af 1960'ernes designgeneration af "italienske radikale". Navnet Edra, der stammer fra græsk, betyder "et sted at møde andre". Det blev til et sted at sidde, en sofa, og snart mange flere.

- Vores historie er en familiehistorie, siger Monica Mazzei. Min far begyndte at producere møbler i 1949. Vores idé var at skabe en ny type virksomhed ved hjælp af ægte forskning.

"Kurvedronningen lavede sofaer, der var lige så dramatisk futuristiske som de bygninger, hun designede."

Edra blev lanceret i 1987 på Galleria Marconi i Milano med møbler af fire unge studerende fra Domus-akademiet. Massimo Morozzi kaldte sig selv en "gartner" og gik straks i gang med at så de frø, der skulle blomstre til Edras storslåede kollektion, eller Edras have, om man vil. Morozzi fandt Zaha Hadid, dengang en ukendt irakisk arkitekt og uprøvet i kunsten at designe møbler, og gav hende et sofaprojekt. Kurvedronningen lavede sofaer, der var lige så dramatisk futuristiske som de bygninger, hun designede.

Gulddrengen Zaha Hadid blev efterfulgt af trofaste Francesco Binfaré, som altid skrev poesi med sine sofaer, og de brasilianske Campana-brødre skabte sig et navn med kunstneriske kreationer i mærkelige materialer. Masanori Umeda forelskede sig i blomster og fik dem til at ligne lænestole i Edras eksotiske have, mens Jacopo Fogginis plastikstole funklede som glasskulpturer.

Edra er ikke et designfirma som de andre. Monica Mazzei siger, at selv i dag, fem år efter Morozzis død, vælger de stadig projekter på samme måde: med et åbent sind, en fri tanke, der er uden for trends, men stadig i kontakt med nutiden. Hun understreger også vigtigheden af kvalitet: Edra arbejder hårdt på at undersøge nye teknikker og kombinere dem med godt håndværk.

- Forskning og innovation bør altid være i centrum for en "designvirksomhed", siger Monica Mazzei. Men man ser sofaer, der alle ligner hinanden, hvis ikke de er rene kopier, selv af vores produkter. I stedet bør alle finde deres egen vej. Og det er det fantastiske ved Edra: at de tør.

I en tid, hvor markedsundersøgelser snarere end kreativitet og vilje styrer produktsortimentet, er det blevet overraskende, at der stadig findes italienske møbelvirksomheder, som ikke er bange for at skille sig ud. Som i stedet, med Monica Mazzeis ord, har nærmet sig erhvervet med "kærlighed, lidenskab, engagement og en konstant bekymring for alt, med alle, for alle."

Edra er heller ikke bange for at kommentere på nutiden. Som den russisk-røde Tatlin-sofa, der blev skabt i 1989, det år Berlinmuren faldt, inspireret af den sovjetiske kunstner Vladimir Tatlins spiraltårn (udstillet på Moderna Museet i Stockholm). En sofa, der er skabt til at være centrum for opmærksomhed, men hvordan sidder man egentlig i den? "En ren kreativ gestus", som skaberne Roberto Semprini & Mario Cananzi kalder den.

Og hvis Tatlin fejrede murens fald, så er Pack, udtænkt i 2017 af Francesco Binfaré, en reaktion på de nye virtuelle mure, der har rejst sig omkring os. Sofaens bund er en metafor, en polaris, der brister og driver. Oven på den glitrende is hviler en abstrakt, blød og hvid bjørn, der er der for at støtte, omfavne og blive omfavnet, for at invitere folk til at finde ny social adfærd. I disse urolige tider kan man ikke lade være med at tænke, at det er præcis, hvad verden har brug for, ikke? Et varmt bjørnekram.

Tekst af Sofia Hallström

Produkter i posten

Getsuen Diamond Armchair

Edra